En behandling

For praktisk information omkring behandling, se siden her: Kontakt.

Hvad gør en behandling?
En Body-sds behandling skaber gennemstrømning i spændte områder. Dette gøres med massage-teknikker af musklerne, ledfrigørelser og via åndedrættet.

En spørgeundersøgelse omkring effekten af behandlingerne blandt godt 900 klienter hos Body-sds i København, viste at 89% oplevede en forbedring efter et behandlingsforløb – næsten halvdelen oplevede allerede en forbedring efter første behandling.

Forbedringen opleves blandt andet af:

  • 90% af dem med rygproblemer
  • 88% af dem med fodproblemer
  • 93% af dem med knæproblemer
  • 90% af dem med hofteproblemer
  • 92% af dem med nakkeproblemer
  • 86% af dem med problemer i arme og fingre
  • 86% af dem med kontorskader
  • 88% af dem med sportsskader
  • 87% af dem med angst-problemer
  • 92% af dem med stressproblemer

Body-sds spænder vidt
Udover ovenstående er Body-sds også blevet opsøgt af folk med åndedrætsproblemer, allergi, astma, væskeophobning i kroppen, fordøjelsesproblemer, selvværdsproblemer, hormonelle ubalancer, depression, hudproblemer, ubalancer i stofskiftet, infektioner, neurogene smerter, kredsløbsproblemer, nedsat immunforsvar, hovedpine og migræne samt som del af et personligt udviklingsforløb.

Problem-anskuelse
Selve behandlingen tager udgangspunkt i hele kroppen. Hvor fysioterapi og kiropraktik oftest tager udgangspunkt i en problematisk specifik muskel eller et problematisk specifikt led, kigger Body-sds oftest på problemet i relation til resten af kroppen. Så et problem med nakken kan afstedkomme behandling på f.eks. fødderne.

Derfor foregår behandlingen med klienten liggende afklædt til undertøj på en briks med et tæppe over sig. Behandlingen tager ca. 50 minutter og foregår både med klienten liggende på ryggen og på maven.

Baggrundsinformation om systemet
Hvis du ønsker at læse lidt mere om hvordan systemet er opstået og hvordan systemet anskuer menneskets problemer, kan du klikke her.